Nyt fra dit fitness-center

Mød Rikke - Morud Fitness’ nye formand

J

Til generalforsamlingen den 24. februar blev der valgt ny formand for Morud Fitness.

Her kan du læse et portræt af den nye formand, 53-årige Rikke Lørup Larsen, der brænder for arbejdet med frivillighed og ikke er bange for at prøve nye træningsformer. 

Selvom det er Rikkes første periode som formand for Morud Fitness, er det langt fra første gang, hun prøver kræfter med den frivillige formandsgerning.
Rikke var nemlig i en årrække formand for en anden af Morud IF’s afdelinger: Morud Gymnastik. ”Jeg har god erfaring med mig fra gymnastikafdelingen, som er en af de andre store afdelinger med mange frivillige og aktiviteter i Morud IF”, siger Rikke.

Inspirerende instruktør
I det hele taget har det frivillige arbejde altid fyldt meget for Rikke, der også har slået sine folder som gymnastikinstruktør i mange år.

Rikke er uddannet instruktør i Jumping Fitness, og er en af centrets fem instruktører i den populære træningsform. Hun underviser også i perioder i step, stræk og afspænding og er i det hele taget altid nysgerrig på at dygtiggøre sig og søge inspiration inden for træning

Fokus på frivillige
Rikke kom med i bestyrelsen i 2022 og har især arbejdet med at koordinere de frivillige instruktører. ”Det er noget af det, jeg i den grad brænder for!”, fortæller Rikke. ”Vi har noget meget unikt i Morud Fitness med alle vores dygtige frivillige, og jeg sætter en ære i at sikre, at de har de bedste vilkår, så de bliver ved at have lyst til at gøre en frivillig indsats for vores skønne medlemmer!”

Et godt bestyrelsesteam
Da der skulle vælges en ny formand for Morud Fitness, krævede det lidt overvejelser inden Rikke sagde ja til at påtage sig formandsposten. ”Det er jo en stor opgave, men jeg har et virkelig godt bestyrelsesteam i ryggen, og vores dygtige administrative team (Irene Byrgesen og Linda Elling) forsikrede mig om, at de tager sig af alle de administrative opgaver, så jeg kan fokusere på udvikling og skabe de bedste rammer for medlemmer og frivillige.

Og så var det faktisk ret nemt at sige ja”, smiler Rikke og tilføjer: ”Jeg er meget glad og stolt over den tillidserklæring, resten af bestyrelsen har givet mig, og jeg vil gøre mit bedste for at leve op til den!”

Rikke er gift med Peter og mor til tre store piger, der alle har været meget aktive gymnaster.

Rikke Lørup, formand for Morud Fitness

Følg os på Instagram

NYHED: Morud Fitness-tøj

J

Nu har du muligheden for at se ekstra skarp ud, når du træner og vise at du er en del af Morud Fitness' fantastiske fællesskab!

På hjemmesiden holdsporten.dk kan du købe to slags træningstoppe: enten en tanktop eller en t-shirt af mærket Craft og med vores fine logo på brystet!

Begge toppe fås enten i rød eller sort i herre- eller damemodel.

Du kommer direkte til bestilling her:

https://holdsporten.dk/morud-if/

Følg os på Instagram

Morud Fitness’ bestyrelse 2025

J

Den 24. februar 2025 var der generalforsamling i Morud Fitness.

Der blev blandt andet valgt ny bestyrelse og formand.

Den nye bestyrelse består af (fra venstre):

Rene Nykjær Boldt
Linda Elling
Helle Tøffner (kasserer)
Rikke Lørup Larsen (formand)
Katja Arabelle Antabi
Irene Byrgesen
Mikael Salomonsen

Følg os på Instagram

Husk generalforsamling den 24. februar

Generalforsamling mandag den 24. februar kl. 19:00 i Langesøhallernes café.

Dagsorden:

1.  Valg af dirigent/ordstyrer

2. Valg af stemmetællere

3. Formandens beretning

4. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse

5. Behandling af rettidige indkomne forslag – skal fremsendes senest 18. februar 2025.

6. Valg af tre medlemmer til bestyrelsen:

På valg er:

  • Stine Hansen                                             Modtager ikke genvalg

  • Mikael Salomonsen                                Modtager ikke genvalg

  • René Nykjær Boldt                                  Modtager genvalg                     

7.      Valg af revisorer:

  • Dinah Präem                                      Modtager genvalg

  • Jeanette Nielsen
    Modtager ikke genvalg                           

8.      Eventuelt.

Bestyrelsen byder på kage og kaffe/te ved generalforsamlingen.

Følg os på Instagram

Åbent hus: Kom godt i gang med træning i 2025

  • Overvejer du at melde dig ind i Morud Fitness?

  • Er du allerede medlem, men vil gerne vide mere om vores forskellige hold og vores maskiner?

Så kig forbi til vores åbent hus

Lørdag den 18. januar eller
Lørdag den 25. januar
fra kl. 10:00 – 13:00

Kom og få en smagsprøve på nogle af vores hold eller tag en rundtur i centrets forskellige maskiner.

Har du nogle gange tænkt:

  • ”Jumping Fitness ser megasjovt ud, men jeg er bange for, at jeg ikke kan finde ud af det og falder af trampolinen!”

  • ”Yoga er alt for kedeligt til mig – og jeg er heller ikke smidig nok!”

  • ”Man skal være megastærk for at gå til crossfit – og jeg forstår ikke alle de smarte udtryk!”

  • ”Spinning er for hårdt for mig – de andre vil kigge på mig og grine!”

Så er vores åbent hus-hold på en halv time lige noget for dig!

I Morud Fitness er der plads til ALLE og vi har designet dagens hold helt særligt til begyndere:

Teknikken gennemgås grundigt og der er ikke noget ”rigtigt eller forkert”. Vi skal have nogle sjove timer sammen, hvor du måske bliver udfordret og finder ud af, at holdtræning lige er dig!

Det eneste, du skal huske er indendørs sko og en flaske vand.

Der er ikke tilmelding til holdene, men begrænsede pladser, så kom i god tid. (se program og antal pladser på billedet til venstre.

Åbent hus-holdene er forbeholdt kommende medlemmer, nye medlemmer, eller medlemmer der ikke normalt går på holdene. Er du erfaren jumper eller spinner, må denne dag altså stå på selvtræning 😉

Vil du have en rundvisning i maskinerne og have hjælp til at lægge program, kan vi også hjælpe med det: Vores dygtige, uddannede instruktører står klar til at vise dig maskinerne og svare på ALLE dine gode spørgsmål.

Tjek begivenheden ud på facebook

Følg os på Instagram

Forsøg med nyt afspritningssystem

J

Fra den 1. oktober er det slut med proppede skraldespande med engangsservietter til afspritning!

I hele oktober skifter vi nemlig som et forsøg engangskludene ud med genbrugsklude og skåner på den måde miljøet samtidig med, at du slipper for at stå i kø ved ”spritspanden”.
Med den nye løsning har du din egen klud med rundt, når du træner.
 
Sådan fungerer det:
Inden du starter din træning i maskinerne, tager du en klud i en af de fire gulvdispensere som bliver sat op i centret.
Du tager kluden med rundt til de maskiner og redskaber, du bruger. Der er stillet sprayflasker med sprit rundt omkring i centret, som du bruger til at spraye på kludene, når du rengør redskaberne efter brug.
 
Når du er færdig, smider du kluden i en af de spande, som er placeret lige under dispenserne.
 
Det er vigtigt, at du kun tager én klud, når du træner – altså: én træning = én klud.

Det gælder både for maskiner, hold- og spinningsal.

Om den nye løsning:
Textilias klude er en cirkulær løsning lavet af kasserede t-shirts fra Textilias eget vaskeri. Kludene kan genbruges op imod 300 gange og minimerer ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.
Kludene bliver vasket på hygiejne- og kvalitetscertificerede vaskerier, som er Svanemærkede, og som også imødekommer hygiejnekravene for hospitaler og fødevareindustrien.
 
Forsøget med genbrugsklude kører foreløbig i oktober måned, hvorefter der vil blive taget stilling til, om vi skal fortsætte med det.

Vi håber, I vil tage godt imod forsøget.
Mange hilsner fra rengøringsteamet og bestyrelsen.

Følg os på Instagram

Jannie har trænet smerterne væk

J

Der kan være mange forskellige grunde til at være medlem af Morud Fitness. Det kan fx være, fordi man gerne vil forbedre sin form, eller fordi vi har Fyns hyggeligste fitnesscenter med et fantastisk sammenhold.

For Jannie Spanner, der har været medlem af Morud Fitness siden efteråret 2023 har medlemskabet dog haft en helt særlig betydning – det er faktisk en vaskeægte solstrålehistorie:

Levede med konstante smerter
”Min krop har aldrig haft det bedre end efter at jeg er startet til Louises crossfit!” fortæller Jannie.
”Jeg har en kronisk skulderskade grundet en frasprængningsfraktur år tilbage, og har i lang tid levet med næsten konstante smerter.

Efter at jeg er begyndt at styrketræne og dyrke crossfit, har jeg formået at stabilisere mit skulderled i en sådan grad, at jeg stort set ikke mærker det!”, siger hun glad.

Jannie, der arbejder som reproduktionsdyrlæge, og derfor er meget afhængig af særligt sin arm, går til crossfit på Louises hold et par gange om ugen, styrketræner og får også tid til spinning.
 
“Jeg ville ønske, jeg var begyndt til crossfit før”
”Louise er bare sindssygt god!”, siger Jannie. ”Takket være hende kan jeg nu udføre mit arbejde uden at føle smerte, og jeg ville ønske, at jeg havde taget mig sammen til at begynde til crossfit for lang tid siden!”

Crossfit kaldes også ”funktionel træning”, da den imiterer kroppens dagligdags bevægelser og sikrer, at kroppen bliver både stærkere og smidigere.

Udfordrende, men skalérbar træningsform
”Der er mange, der er lidt bange for crossfit, fordi det kan se hårdt ud, når vi svinger med kettlebells, løfter tunge vægtstænger eller laver ”burpees”!”, siger Louise Bülow.
”Og det er da også en udfordrende træningsform, men på mine hold kan alle virkelig være med! Hver øvelse kan skaleres til præcis det niveau, den enkelte deltager er på, og har man skader eller skavanker, der skal tages hensyn til, får man en alternativ øvelse.”
 
Grænserne skubbes
Det kan Jannie sagtens genkende: ”Der er jo nogle øvelser, som ikke går med min skulder, men så viser Louise mig en anden øvelse, som passer til mig og mit niveau, samtidig med at jeg hele tiden skubber mine grænser i takt med at styrken forbedres. Og det er utroligt så hurtigt, det er gået med at forbedre min form.”
 
Den største ændring, understreger Jannie, er dog at smerterne i skulderen er kraftig reduceret efter, at hun er startet til crossfit:
”Det kommer selvfølgelig aldrig til at gå helt væk, men hvor funktionaliteten i min skulder tidligere var på 25%, vil jeg sige, at den nu er oppe på 90%!”

Behandlinger er afløst af træning  
Jannie har tidligere prøvet med gentagne blokader og fysioterapeutisk behandling og har haft nætter, hvor smerterne holdt hende vågen:
”Jeg tager stadig hensyn og det skal jeg blive ved med, men at slippe for at vågne om natten med smerter, det er dejligt! Og jeg kommer ikke til at kunne spille badminton eller padel, men det kan jeg sagtens leve med, når jeg kan fungere så godt som jeg gør nu!”, siger en glad Jannie.
 
Vil du også prøve crossfit, har Louise hold mandag kl. 18:00 – 19:00 og onsdag kl. 17:00 – 18:00.

Morud Fitness’ bestyrelse 2024

På den ordinære generalforsamling i Morud Fitness den 27. februar blev følgende valgt ind i bestyrelsen:

Stine Marie Hansen, formand
Helle Tøffner, kasserer
Irene Byrgesen, sekretær
Rikke Lørup Larsen
Mikael Salomonsen
Rene Nykjær Boldt
Katja Arabelle Antabi
Linda Elling, aktiv suppleant

Følg os på Instagram

Generalforsamling i Morud Fitness tirsdag den 27. februar kl. 19:00

Generalforsamlingen foregår i Langesøhallerne, Idrætsvej 7, 5462 Morud

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af stemmetællere

3. Formandens beretning

4. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse

5. Behandling af rettidige indkomne forslag.

Forslag, der ønskes behandlet, skal fremsendes senest 5 dage før generalforsamlingen til bestyrelsen på info@morudfitness.dk, dvs. senest den 22. Feb. 2024.

6. Valg af 4 medlemmer til bestyrelsen:

På valg er:

Dinah Präem (Kasserer)    Modtager ikke genvalg
Irene Falk Byrgesen           Modtager genvalg
Katja Arabelle Antabi        Modtager genvalg
Rikke Lørup Larsen          Modtager genvalg

Øvrige medlemmer som ikke er på valg: Mikael Salomonsen, René Nykjær Boldt og Stine M. Hansen. 

7. Valg af aktiv bestyrelsessuppleant.

På valg er:

Linda Elling             Modtager genvalg

8. Valg af revisorer:
Anja Lund                 Modtager ikke genvalg
Jeanette Nielsen         Modtager genvalg

9. Eventuelt.

Bestyrelsen byder på kage og kaffe/te ved generalforsamlingen.

Kontingentet i Morud Fitness stiger fra den 1. januar 2024

For første gang siden vi åbnede i 2017, stiger medlemskontingentet i Morud Fitness.

Fra det nye år bliver prisen for en måneds medlemskab 195,- og et årsabonnement vil koste 1750,-.

Stigningen skyldes blandt andet de generelt stigende driftsomkostninger, der er forbundet med at drive centret. Da vores husleje samtidig stiger for første gang siden 2017, er det nødvendigt at hæve priserne, så vi sikrer, at vi stadig har et fitnesscenter af høj kvalitet.

Vi glæder os til fortsat at byde både nuværende og nye medlemmer velkommen i Fyns hyggeligste fitnesscenter!

Mød Irene og Linda - Morud Fitness’ skjulte helte 

Problemknusere, detektiver, dreamteam eller slet og ret skjulte helte! Kære børn har mange navne, og det gælder også for Irene Byrgesen og Linda Elling, der er en helt uundværlig del af Morud Fitness! De to bestyrelsesmedlemmer er måske ikke de mest synlige frivillige, men Morud Fitness ville slet ikke kunne fungere, hvis ikke det var for Irene og Linda.

Linda og Irene er par aktive damer .- her ses de på et af yndlingsholdene: Jumping Fitness med Trine. Selvom de altid er parate til at hjælpe er computeren dog kun medbragt til ære for fotografen. ;)

Linda Elling (t.v.) og Irene Byrgesen (t.h.) elsker at hjælpe Morud Fitness’ medlemmer.

”Kort sagt står vi for en stor del af det administrative i Morud Fitness”, fortæller Irene, der har været medlem af bestyrelsen siden 2022 og blev valgt som sekretær efter generalforsamlingen i år. Sammen med Linda, der blev valgt ind i bestyrelsen i år, sørger hun for at svare på henvendelser fra medlemmer på mail, og for at abonnementer og betalinger kører som de skal. De opretter også alle de mange forskellige hold, Morud Fitness tilbyder – og sender sms ud med aflysninger og mails med vigtig information til alle medlemmerne.

Hurtigt svar!
Hvis du har oplevet problemer med din tilmelding eller dit abonnement, er du helt sikkert stødt på enten Irenes eller Lindas navn. De to kvinder sætter en ære i at give medlemmerne en god oplevelse og i at kunne hjælpe så hurtigt og godt som muligt!
”Når man skriver til Morud Fitness’ infomail får man et autosvar med at der er et par dages svartid”, siger Linda. ”Vi arbejder jo frivilligt, så det skal passe ind i vores hverdag, men faktisk svarer vi stort set altid samme dag!”

Systemer, struktur og skemaer
Det er ikke tilfældigt, at de administrative opgaver er havnet hos Irene og Linda: ”Vi elsker begge to systemer, struktur og skemaer!”, griner Irene, der til hverdag arbejder som projektleder, hvor hun er vant til at løse problemer og hjælpe. Linda er sekretær, så de mange forskellige kontoropgaver falder hende også nemt.

Flere af medlemmerne har nydt godt af Irenes og Lindas store engagement og hjælpsomhed, som de tilbyder stort set når som helst og hvor som helst. ”Det er jo relativt nemt for os at være fleksible og yde en god service, fordi vi bor tæt på centret og vores medlemmer”, siger Irene, og suppleres af Linda: ”Nogle gange giver det bedre mening lige at tage ned i centret og mødes med et medlem, hvis der er et problem, vi ikke lige kan løse over mail.”

Frivilligt detektivarbejde
Det er meget forskelligt hvor meget tid, Linda og Irene bruger på det administrative arbejde, men de vurderer, at det i gennemsnit er godt og vel et par timer om ugen. ”Nogen uger bruger man en del mere tid – der kan være forskellige ting i tilmeldingssystemet Conventus, der virkelig driller, men jeg elsker den form for ”detektivarbejde”, hvor man skal afsøge alle kroge af et problem for til sidst at finde en løsning!”, smiler Irene.
Conventus er indimellem en kilde til stor frustration, fortæller de to kvinder, men de har været så heldige at få god hjælp fra tidligere bestyrelsesmedlem og sekretær Jeanette. ”Hun har virkelig været hjælpsom og tålmodig!”, fortæller Irene.  

Skjulte, men aktive helte!
Både Irene og Linda er flittige brugere af centret: De ses ofte i holdsalen til Jumping Fitness, så næste gang du støder på en af vores skjulte helte, kan du takke dem for at de holder Morud Fitness’ administrative hjul godt i gang!